Dødsfaldsdækning i PKA
Politiken bringer i dag en artikel om ægtefælledækning blandt flere pensionsselskaber, herunder PKA. Her er de faktiske forhold.
Fakta er, at:
- PKA ændrede den 1. januar 2007 ægtefælledækningen til en ny dødsfaldsdækning, `Pension ved død`, som dækker nærmeste pårørende i tilfælde af medlemmets død.
- Ca. halvdelen af PKA’s 270.000 medlemmer er på den nye dødsfaldsdækning.
- Dækningen kan fravælges, når medlemmet går på pension mod at få en højere udbetalt livsvarig pension.
- Dækningen er billig: Et nyoptaget medlem på 25 år (der forventes at gå på pension som 69-årig), og med en årlig pension på 100.000 kr. ville kunne få knap 4.000 kr. mere om året før skat, hvis dødsfaldsdækningen ikke var en del af pensionsordningen.
- Medlemmer på den `gamle` ægtefælledækning fik mulighed for at vælge den nye dødsfaldsdækning i 2007.
- Medlemmer på den `gamle` ægtefælledækning har sikret deres ægtefæller eller samlever i tilfælde af død, men også andre pårørende er dækket af denne ordning. Pengene går med andre ord ikke til den kollektive kasse, hvis man ikke har en ægtefælle eller samlever, som det fremgår af dagens Politiken.
Som medlem af PKA kan du her læse, hvordan dine pårørende er dækkede.