Gennemsnitsrente
Her kan du læse mere om pensionsordning med gennemsnitsrente til fysioterapeuter og fodterapeuter.
Sådan investerer vi dine penge
Pensionsordningen i PKA er dit sikkerhedsnet
Din pensionspakke består af din opsparing og en række forsikringer. Den største del af indbetalingen til din pensionsordning bliver brugt til at spare op til pension. En del af indbetalingen bliver brugt til forsikringer, så du og din familie er dækket, hvis der sker dig noget.
Omkostningerne er lave, når du vælger PKA. Både fordi du får stordriftsfordele ved at være en del af et stort pensionsfælleskab, og fordi vi er medlemsejet og kan give hele afkastet tilbage til vores medlemmer og kunder.
Ansvarlige investeringer – en fordel for dig
Vi går forrest i Danmark med grønne og sunde investeringer. Vi investerer i bæredygtige og miljøvenlige virksomheder og initiativer, som gør en positiv forskel i samfundet. Det er fx investeringer i svanemærkede boliger og vindmølleparker.
På den måde er du med til at fremme grøn energi og arbejde for FN’s verdensmål.
Læs meget mere om vores grønne profil på
ansvarlige-investeringer.dk
Forsikringspakke
Der følger en række forsikringer med din pensionsordning. Sammen med din opsparing giver de dig og dine nærmeste en økonomisk tryghed igennem livet – også hvis der skulle ske dig noget. Du kan justere på dine forsikringer løbende og vælge dem til og fra, alt efter hvad du har brug for.
Kritisk sygdom
Hvis du bliver ramt af visse kritiske sygdomme, som fx flere kræftformer, parkinsons, sclerose og en lang række andre alvorlige sygdomme, får du et skattefrit engangsbeløb udbetalt, efter diagnosen er stillet.
Standardbeløbet er 160.000 kr., men du kan vælge at forhøje beløbet helt op til 640.000 kr.
Tab af erhvervsevne
Hvis du i en periode på mere end tre måneder får nedsat din erhvervsevne som følge af en ulykke eller sygdom, udbetaler vi en månedlig kompensation til dig, så du samlet får udbetalt 70 % af din normale løn. Vi anbefaler som udgangspunkt, at du får udbetalt 80 % af din normale løn. Du kan dog altid vælge at justere dette.
Udbetalingen tilpasser sig de tilskud og erstatninger, du ellers var berettiget til fra det offentlige, så du altid er sikret en stabil indkomst. Du har mulighed for at justere beløbet op eller ned til mindst 40 % og højst 92 % af din normale løn. Vi indekserer udbetalingen årligt svarende til forbrugerprisindekset.
Dødsfald
Dine efterladte får et skattefrit engangsbeløb udbetalt, hvis du dør før din pensionsalder. Standardbeløbet er 320.000 kr., men du kan vælge at justere det op eller ned til mindst 160.000 kr. og højst 1.600.000 kr. Samtidig får dine efterladte også udbetalt dit pensionsdepot.
Børnepakke
Har du børn under 21 år, kan du vælge at sikre dem ekstra godt, hvis de selv bliver syge, eller hvis du dør, inden de fylder 21 år. Hvis dit barn får en af de kritiske sygdomme, forsikringen dækker, får du et engangsbeløb på 160.000 kr. Hvis du dør, får dit barn en årlig udbetaling på 35.000 kr., frem til barnet fylder 21 år.