Tidlig pension
Tidlig pension – eller ’Arne-pension’, som den populært bliver kaldt – giver dig med et langt arbejdsliv mulighed for at gå på pension op til tre år før din folkepensionsalder.
Retten til tidlig pension bliver udregnet efter det antal år, du har været på arbejdsmarkedet, og pt. kan du søge fra dit 61. år.
Se, hvornår du kan søge om tidlig pension
Det er Udbetaling Danmark, som står for ordningen med tidlig pension – ikke PKA. Derfor er det også Udbetaling Danmark, du skal søge hos, og de kan svare på dine spørgsmål.
Er tidlig pension noget for dig?
Hvis tidlig pension er noget for dig, kan du læse mere om kravene til tidlig pension på www.borger.dk/tidlig-pension.
Det er også på borger.dk, at du kan se, hvor meget du kan få udbetalt.
Du har mulighed for at få udbetaling fra din alderspension i PKA samtidig med den tidlige pension fra det offentlige, hvis du opfylder betingelserne for udbetaling fra din pensionsordning. Du skal dog være opmærksom på, at din pension fra PKA bliver lavere, jo tidligere du starter udbetalingen.
Hvad kan bedst betale sig – efterløn eller tidlig pension?
Skal du vælge mellem efterløn eller tidlig pension, anbefaler vi, at du kontakter både din a-kasse og Udbetaling Danmark. Det afhænger nemlig af, hvordan din livssituation og økonomi er på det tidspunkt, du gerne vil stoppe med at arbejde.
I PKA hjælper vi dig med, hvornår du kan starte din pensionsudbetaling.
Få svar på dine spørgsmål
Har du spørgsmål om tidlig pension, kan du kontakte Udbetaling Danmark på 70 12 80 94 eller via Digital Post på www.borger.dk/tidlig-pension.
Du kan læse mere om regler, betingelser og gældende lov om tidlig pension på www.borger.dk/tidlig-pension. Her kan du også se, hvordan du søger om ret til tidlig pension og om betingelserne for at bevare din ret til tidlig pension.