Reglerne for nærmeste pårørende
Da vi oprettede din pensionsordning, indsatte vi automatisk 'nærmeste pårørende' som begunstiget på dine forsikringer.
Det betyder for din pensionsordning, at pengene efter din død bliver udbetalt til den eller dem blandt dine efterladte, der står først i denne rækkefølge:
1 - Ægtefælle/registreret partner
2 - Samlever, hvis I har boet sammen i mindst to år, eller I bor sammen og venter, har eller har haft barn sammen
3 - Børn, børnebørn eller oldebørn
4 - Arvinger efter testamente
5 - Arvinger efter arveloven
Hvem er arvingerne efter arveloven?
Når du ikke aktivt har valgt, hvem der skal have pengene fra din pensionsordning efter dig og ikke har lavet et testamente, udbetaler vi pengene til dine arvinger efter arvelovens regler.