Spar mere op

På en privat opsparing hos os - PKAplus - får du en ren opsparing uden forsikringer. De penge, du sparer op, bliver udelukkende brugt til at give dig en højere udbetaling, når du går på pension.

Gå videre

Så meget må du spare op i 2025
  • 9.400 kr. på aldersopsparing, hvis du har mere end 7 år til din folkepensionsalder.
  • 61.200 kr. på aldersopsparing, hvis du har 7 år eller mindre til din folkepensionsalder og ikke har startet udbetaling af en løbende pension mellem 1. april 2018 og 31. december 2024 – ellers 9.400 kr.
  • 65.500 kr. på ratepension.
  • Ubegrænset på en privat livsvarig pension. Du kan dog højst få fradrag for 60.300 kr. i år – indbetaler du mere, fordeles fradraget over flere år.

Er du i tvivl om, hvor meget du vil spare ekstra op?

Tag et PKAtjek og se, hvor meget du vil få i pension om måneden sammenlignet med din løn i dag. Vi anbefaler, at du har 70-80 % af din løn til rådighed hver måned, når du går på pension, for at bevare den levestandard, du har i dag.

Se, hvor tæt du er på de 70-80 %

Prøv at regne på en ekstra opsparing

Hvor gammel er du?
Hvor meget vil du indbetale?
Din opsparing som 69-årig
0
Se dine muligheder for at spare op og vælg den, der passer til dig.

Værd at vide

Hvad bygger tallene på?

Pensionen er omregnet til dagens købekraft, så du kan sammenligne beløbet med din løn i dag. Beregningen er foretaget under en række forudsætninger om fremtiden.

Forudsætningerne vedrører først og fremmest kontorenten og inflationen. Udvikler disse størrelser sig anderledes, end vi har forudsat, vil udbetalingerne også ændre sig i forhold til de pensioner, du kan se.

I beregningen har vi forudsat en årlig inflation på 2 % og en lige så stor regulering af dine indbetalinger, hvis du indbetaler hver måned. Samtidig forudsætter vi en årlig langsigtet kontorente før skat på 5 %. Der er indregnet administrationsomkostningerne på 1,1 % af indbetalingerne.

Pensionen er beregnet ved 69 år.

Din udbetaling herfra kan påvirke andre udbetalinger

Når du får udbetaling fra din pensionsordning, kan det betyde, at din eventuelle udbetaling af efterløn eller offentlige ydelser bliver mindre og i nogle tilfælde falder væk. Kontakt din a-kasse om efterløn og Udbetaling Danmark om offentlige ydelser.

Vi fortæller kun om vores egne produkter

Ifølge lovgivningen skal vi gøre opmærksom på, at vores rådgivning ikke er uvildig, fordi vi – ligesom andre pensionsselskaber – kun fortæller om vores egne produkter. Vi skal også gøre opmærksom på, at vores medarbejdere ikke får provision, hvis du vælger at supplere indbetalingerne til din pension.

Du bruger en browser, som kan give fejl på pka.dk


Vi kan se, at du besøger denne hjemmeside med ’Internet Explorer’, som er en browser, der ikke længere bliver opdateret. Det kan betyde, at du oplever fejl på pka.dk og på andre hjemmesider.

Vi anbefaler derfor, at du skifter til en anden browser. Herunder link til tre forskellige browsere, som du kan bruge på pka.dk: